Historie

Navnet Fløng betyder "beboerne ved vandsamlingen" og blev første gang registreret i 1259 som "Fløngi". Omkring år 1100 lå der ved kirken syv gårde, hvoraf ingen eksisterer i dag, og fra 1960'erne blev moderne parcelhuse bygget på de gamle bondejorde. Fløng kirke, der idag er fredet, er det eneste bygningsværk, der vidner om at her lå en landsby i middelalderen.

I de første årtier af 1900 –tallet var det almindeligt, at landsbyerne her på egnen oprettede vandværk. Alle følte det som en skøn drøm bare at kunne dreje på hanen i eget hus, så kom vandet løbende af sig selv.

Før den tid havde beboerne enten haft egen brønd, eller de havde hentet deres vand fra en fælles brønd. En sådan fælles brønd havde Fløng i skellet mellem skolen og Tårnkærgård, hvoraf enkelte bygninger fortsat er bevaret, beliggende ved siden af det nuværende Sognets hus. Nærmere bestemt var brønden placeret ca. 5 m fra den nordlige ende af Sognets Hus, der var den gamle hovedskole fra 1898.

Som de fleste sogneråd rundt om betragtede Hvedstrup – Fløng sogneråd vandværker som en luksus, der lå de kommunale interesser fjernt. Og økonomisk støtte til vandværker blev i regelen afslået under henvisning til de konsekvenser, det kunne få. Det var således den besked, beboerne på Fløng mark (senere Ny Fløng) fik 6. maj 1907. Sognerådet sagde nej til en anmodning om hjælp til optagelse af et lån med henblik på opførelse af et vandværk på dette sted. Derfor fik Ny Fløng Vandværk først deres vandværk 1919.

Der var dog undtagelse. Den 13. marts 1907 gik Hvedstrup – Fløng sogneråd med til at være interessent i det oprettede Herringløse Vandværk og 5. december samme år sagde rådet ja til at være interessent og medgarant i det nyetablerede Fløng Vandværk. Sagen var, at i disse to landsbyer, Herringløse og Fløng, lå kommunens skoler og forældrene havde formentlig i forvejen på tomandshånd overbevist sognerådets medlemmer om, at rindende vand i skolerne i høj grad var i det almenes interesse. Desuden kunne der jo også som det blev sagt opstilles brandhaner. Det var åbenbart lettere dengang, at overbevise politikere om selvfølgeligheder.

I/S Fløng Vandværk blev oprettet på Tårnkærgårds jord, nord for gårdens bygninger, d.v.s mellem Fløng Byvej 18 og Forsamlingshuset. Stedet var centralt og forholdsvis højtliggende, så man behøvede kun et lavt vandtårn for at sikre tryk nok til samtlige huse og ejendomme i byen. Det gjaldt også de seks ud af byens gårde. Nørrekærgård, dengang beliggende på Askevang blev ikke koblet på vandværket. Den lå lidt for afsides og beholdt derfor sin egen brønd.

Foruden det lave tårn blev der ved boringen opstillet en vindmølle, som skulle trække vandet op af jorden. Tårnkærgårds ejer fik tinglyst, at han i de første 33 år skulle have en lejeafgift fra vandværket på 30 kr. om året. Da kontrakten udløb 1940 blev afgiften nedsat til 5 Kr. om året, hvilket var gældende til 1970 da kommunen overtog grunden i forbindelse med at det nuværende vandværk blev taget i brug.

En formand, valgt i 1920’erne udtaler, at formandsposten ikke var en eftertragtet post. Jobbet var ulønnet og man fik ikke engang gratis vand. Derimod gav jobbet ikke så lidt besvær. Bl.a. med at indkræve vandværksafgift og med at forklare folk, at der naturligvis kunne indtræde leveringsvanskeligheder, hvis der i længere tid var vindstille. Det skete da også fra tid til anden, at vindmotoren gik i stykker, idet udvekslingen var udsat for et hårdt slid.

I 1923 garanterede kommunen for et lån på kr.1.400 til elektrificering af Fløng Vandværk og dermed blev vandforsyningen lidt mere stabil.

Vandafgiften i 1930 var 4.31 kr. i kvartalet pr. husstand. Fire husstande betalte dog 12.50 kr.. Det var bageriet, møllen, slagteren, og skolerne. Gårdene betalte 21,88 kr.

Den gamle boring bruges ikke mere. Dels gav den ikke ret meget vand, dels fandt mange, at den lå lidt for tæt på kirkegården.

I stedet blev der udført en boring nord for forsamlingshuset på den grund hvor det nuværende vandværk er placeret.

Det vandværk, der blev bygget i 1907, blev moderniseret 1950. Den store udflytning fra København og andre steder fra landet, til Fløng, i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne og som medførte en forøgelse fra ca. 67 vandaftagere til de nuværende 890, var årsagen til at det nuværende vandværk på Soderupvej 11 blev bygget 1970.

I 1984 undergik vandværket en kraftig modernisering, hvor pumper og filtre og alt i øvrigt teknisk udstyr blev fornyet. Ligeledes overgik vandværket fra mere eller mindre manuel styring til automatisk styring via pc’er, således at fejl af betydning for driften automatisk kunne meldes over telefonnettet til de, der var ansvarlige for driften.

Vandværkets styre- og alarmsystem (SRO) blev i 1999 moderniseret, ændret, af HOH (nu Rambøll) således, at 3 personer, som er ansvarlige for driften, fra deres privatadresse, kan overvåge vandværkets drift og gribe ind, hvis der skulle opstå problemer med driften.

Vandværket har idag 5 råvandsboringer. Den ny råvandsboring Boring 5 skal erstatte/aflaste 1 eller 2 af de nuværende boringer.

Boring 1 ligger på hjørnet af Nørreled og Askevang. Boring 2 er placeret på marken lang Nørreled mellem Bøgevang og Fyrrevang. Boring 3 er placeret på skolens sportsareal, nærmere betegnet bag det østlige mål på fodboldbanen. Boring 4, som er den ældste boring, er placeret på vandværkets grund. Boring 5, er placeret syd for Soderup på en mark beliggende tæt ved Soderupvejen.